Udvikler nyt certificerings-værktøj til bæredygtigt byggeri

Realdania har bevilget 2,6 mio. kr. til den danske non-profit organisation Green Building Council Denmark til at udvikle nye certificeringsværktøjer samt til at udbrede og professionalisere arbejdet med bæredygtigt byggeri.

Realdanias bidrag giver Green Building Council nu mulighed for at udvikle værktøjer til at bæredygtigheds-certificere boliger, bydele og eksisterende kontorbyggeri. Certificeringen ventes klar til brug i ejendoms- og byggebranchen i slutningen 2014.

Som led i projektet skal der desuden udvikles helt nye værktøjer til totaløkonomiske beregninger samt til livscyklus-beregninger af bygningers miljøpåvirkning.

“Vi er utrolig taknemmelige for Realdanias økonomiske bidrag, der er en uvurderlig håndsrækning til en ny medlemsorganisation, som er afhængig af frivillige ildsjæle og derfor har begrænsede økonomiske ressourcer.

Vi har store forhåbninger til, at vores aktiviteter vil kunne medvirke til at udvikle det danske samfund i bæredygtig retning,” siger sekretariatschef Mette Qvist, Green Building Council.

Læs mere om Green Building Councils certificerings-projekt
Hvis du og sin virksomhed søger grønne erhvervslokaler i Hovedstadsområdet

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like