Certificerede Miljøcenter KMC Nordhavn tildelt årets arkitekturpris

Det første DGNB- certificerede hus i Nordhavn Miljøcenter KMC Nordhavn alias Kamelen tegnet af Christensen & Co Arkitekter tildelt årets arkitekturpris 2013  af Foreningen Hovedstadens Forskønnelse.

Miljøcenter KMC Nordhavn er Danmarks første DGNB-certificerede hus og det allerførste certificerede byggeri i Nordhavn.

Det spændende erhvervsbyggeri er opført som nul-energibyggeri, der kombinerer passive og aktive energitiltag ud fra en helhedsbetragtning, hvad angår det energimæssige, materialerne og det sociale aspekt.

Således genererer bygningens design et ekstremt lavt energibehov. Husets nødvendige energitilførsel leveres af jordvarme og  solpaneler samt solceller integreret i tagets skrånende flader.

Miljøcentret er placeret på kanten af Øresund bag Frihavnen, hvor de mange millioner kubikmeter opgravet jord fra metroens byggerier og byggepladser i København skaber nye arealer for den ny bydel Nordhavn.

KMC Nordhavns medarbejdere analyserer og håndterer den forurenede jord og sikrer, at deponering af jorden sker på en miljømæssigt forsvarlig måde.

Læs mere om præmieringen af Miljøcenter KMC Nordhavn
Genvej til andre bæredygtige erhvervslejemål i og nær Nordhavn

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like