Stormløbet mod Volkswagen har også positive konsekvenser

VW-skandale vil betyde ekstra travlhed på de danske værksteder

Den store diesel-skandale, der ramte Volkswagen tilbage i september, kommer til at betyde et væld af ekstra besøgende hos de danske værksteder i 2016. Ikke mindre end 90.000 danske VAG-biler skal forbi et værksted i årets løb, oplyser det danske online-magasin, motormagasinet.dk.

Skandalen kan betyde jobskabelse

I Volkswagens Danmark forventes det, at det store antal biler, der skal på værksted, vil betyde, at det vil være nødvendigt at hente flere servicerådgivere og mekanikere ind til opgaven. Konkret kommer den opsigtsvækkende skandale til at resultere i, at hele 90.000 biler fra Volkswagen Autogroup, også kaldet VAG, skal opdateres herhjemme. Der bliver dermed travlhed på Volkswagen værksteder landet over i det kommende stykke tid. Skandalen kan, på den måde, faktisk også gå hen og få en positiv følgevirkning: travlheden og behøvet for ekstra hænder på værkstederne kan betyde en øget jobskabelse.

Volkswagen forventer at kunne løse opgaven tilfredsstillende

De mange biler, der skal på værksted i løbet af 2016, vil, som nævnt, medføre et øget antal besøgende på værkstederne. Ydermere har Volkswagen udvidet deres vognpark, hvilket også forventes at ville medføre ekstra travlhed. Men pressechef for Volkswagen Danmark, Søs Righolt Illum, forventer dog, at Volkswagen vil kunne løse opgaven på en måde, der er så nem, som muligt, for deres kunder.

Hun udtaler til motormagasinet.dk, at Volkswagen vil gribe opgaven an på en måde, hvor de først vil skabe sig et geografisk overblik over, hvor i landet bilerne, der skal på værksted, befinder sig. Herefter vil der, på den baggrund, arbejdes ud fra et nærhedsprincip, der skal sikre, at den kommende opdatering af bilerne kan udføres så bekvemt, som muligt, for kunderne.

»Set i lyset af, at vi har et meget stort forhandler- og servicepartnernetværk spredt over hele Danmark, burde det kunne blive håndteret tilfredsstillende« udtaler hun ifølge motormagasinet.dk.

Forløbet afsluttes muligvis først i 2017

Helt specifikt kommer de kommende opdateringer til at omfatte 53.000 biler fra Volkswagen, 16.000 biler fra Skoda, 14.000 biler fra Audi samt 7.000 biler fra Seat. I den kommende tid vil der komme flere og mere uddybende oplysninger fra Volkswagen Danmark med hensyn til de mange indkaldelser. På nuværende tidspunkt er det eneste, der med sikkerhed vides, at indkaldelserne af biler, der skal på værksted, vil finde sted engang i løbet af 2016. Det er ydermere muligt, at hele dette forløb først vil blive helt afsluttet for de mange implicerede Volkswagen-kunder engang næste år.

Læs hele historien i Motor-magasinet.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like