Nyt butikscenter i Holstebro

Butikscenter til 500 millioner bygges i Holstebro

I 2016 indledes byggeriet af et nyt 25.000 kvm butikscenter i centrum af Holstebro. Centeret kommer til at indeholde 50-60 butikker, en biograf samt et boligtårn på 5.000-8.000 kvm. Byggefasen sættes i gang i sidste halvår af 2016. Det oplyser Dagbladet Holstebro-Struer.

Projektet har skabt debat

Det store nye byggeprojekt er ikke gået ubemærket hen i lokalsamfundet og har her medført stor debat. Særligt omhandler debatten, hvilke eventuelle effekter det nye storcenter vil kunne have på handlen i byens handelsgade. Mogens Pedersen fra udlejningsfirmaet, Braaten+Pedersen, der står for udlejningen i det kommende center, betragter det som en naturlig del af udviklingen, at der også opstår bekymringer for de fremtidige forandringer.

»Det er naturligt at være bekymret for forandringer. Det har der også været de øvrige steder, hvor vi har bygget centre. Men vi fornemmer også, at mange folk i byen forstår, at der er behov for udvikling« udtaler han til dagbladet.

I stedet mener han dog, at man bør se på de mange muligheder, der er i projektet. Han påpeger, at der selvfølgelig vil ske en vis omrokering af butikker i byen, men at det trods alt er bedre, at butikkerne rykker rundt i selve Holstebro, end at de helt forlader byen. Dette ville gøre det langt mindre populært at handle i byen.

I disse dage arbejder Holstebro Kommune på at udarbejde en lokalplan for det kommende shoppingcenter, der skal fastsætte de nøjagtige detaljer for området.

På udkig efter lejere til de nye butikker

Samtidig arbejder Braaten+Pedersen i disse dage på at skaffe lejere til det kommende center. 20.000 kvm af storcenterets i alt 25.000 kvm skal efter planen anvendes til detailhandel, og det vil give plads til omtrent 50 til 60 butikslokaler. De butikker, der p.t. er i kontakt med Braaten+Pedersen, ønsker dog endnu ikke at melde officielt ud, at de vil åbne i det kommende storcenter. Fire til seks af disse vil dog komme med en officielt udmelding, når lokalplanen er vedtaget i kommunen. Dermed må byens borgere vente lidt endnu med at få besked om, hvilke butikker de vil kunne handle hos i det nye center. Til dem, der kunne være interesseret i at leje en butik i storcenteret, er der dermed stadig mulighed for at byde ind.

Skønt ikke alle butikker vil være udlejede ved byggeriets indledning i 2016, vil dette dog være tilfældet i efteråret 2018, når storcenteret åbner, garanterer Mogens Pedersen.

16 etagers boligtårn

Foruden det store areal til butikker og en biograf vil centeret også have et stort boligtårn tilknyttet. Dette tårn vil være ikke mindre end 16 etager højt, og det vil dermed have en høj grad af synlighed i byen. Tårnet vil indeholde både almindelige boliger og ungdomsboliger.

Læs den fulde historie i Dagbladet.

0 Shares:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like