NCC har holdt rejsegilde på sit populære Company House nr. 15, der netop nu er i færd med at folde sig ud i sine fulde 9 etager på hjørnet af Tobaksvejen og Gladsaxe Ringvej.
Med sin højde og bekvemme beliggenhed bliver udsigten fra NCCs ny grønne kontorhus uden diskussion et af de allerflotteste i Gladsaxe kommune.
Opførelsen af Gladsaxe Company House på i alt 15.400 påbegyndtes i juni 2013, og ifølge planen skal det moderne, energioptimerede kontorhus stå nøgleklar til indflytning i februar 2015.
Da vil NCC selv flytte ind og lægge beslag på Company-husets øverste fem etager.
Efterspørgslen på grønne miljørigtige kontorer med optimeret indeklima samt uhyre lave drifts- og vedligeholdelsesudgifter er stærkt stigende.
Gladsaxe Company House klassificeres efter DGNB-certificeringssystemet på højeste Guld-niveau med skærpet fokus på energiforbrug, materialer, affaldsmængder, CO2 med mere både i byggefasen og i den efterfølgende brugsperiode.
Læs mere om rejsegildet på Gladsaxe Company House
Tjek udvalget af p.t. ledige erhvervslokaler i Gladsaxe